Valg
af emissionsfaktor for TN1.
Hvilke
emissionsfaktorer, der passer til hvilke overflader. For nogle overflader
er der angivet et interval. Et interval skyldes, at den pågældende
overflade kan have forskellige grader af det at være blank. For
at vide den endelige og den mest præcise emissionsfaktor, kan man
benytte et termometer med fast føler som reference. Dette referencetermometer
med fast føler skal dog have en god nøjagtighed. Eksempelvis hvis
der er angivet et interval fra 30- 40 i tabellen, kan man starte
med at indstille TN1 til at have en emissionsfaktor på 30. Hvis
der da er forskel på målt temperatur på TN1 og på den målte temperatur
med fast føler, ændres emissionsfaktor opefter mod tallet 40 indtil
at de to termometre måler ens. Såfremt at der ikke haves et referencetermometer
med fast føler for sammenligning af temperatur skal man indstille
TN1 til den laveste emissionsfaktor i intervallet, såfremt man ønsker
at kontrollere op mod en max. temperatur eks. 5 gr. C. i køleskabe.
Såfremt man ønsker at kontrollere en minmumstemperatur skal man
vælge den højeste emissionsfaktor i intervallet. Det er nemlig sådan,
at man måler en højere temperatur jo lavere emissionsfaktor der
vælges. Man kan sige, at man foretager en kalibrering/ justering
af termometeret til den pågældende overflade. TN1 er fabriksindstillet
til 95, således at termometeret kan benyttes for matte og mørke
overflader.
Overflade
|
Emissionsfaktor
|
Overflade
|
Emissionsfaktor
|
Sort
overflade
|
1.00
|
Aluminium,
oxideret
|
0.76
|
Radiator
|
0.80…0.85
|
Brød
i ovn
|
0.88
|
Asfalt
|
0.95
|
Glas
|
0.85
|
Beton
|
0.88
|
Støbegods,
blank
|
0.60…0.80
|
Tagpap
|
0.90
|
Støbegods,
rå
|
0.94
|
Is,
glat
|
0.92
|
Hård
gummi
|
0.95
|
Jern,
rusten
|
0.65
|
Træ,
natur
|
0.85…0.90
|
Jern,
smedet
|
0.90
|
Nitrolak,
sort skindende
|
0.93
|
Jern,
oxideret (blank)
|
0.50…0.90
|
Sod
|
0.95
|
Kunststof
|
0.90
|
Sand
|
0.75
|
Papir
|
0.90
|
Tin,
rusten
|
0.85
|
Porcelæn,
glaseret
|
0.95
|
Vand
|
0.92
|
Emaljelak,
hvid
|
0.91
|
Kobber,
sort oxideret
|
0.60…0.80
|
Tegl
|
0.93
|
Tekstiler
|
0.80…0.95
|
Stålblik,
rusten
|
0.85
|
Pap
|
0.95
|
Hud
|
0.98
|
Fødevarer
|
0.90…0.95
|
Gips
|
0.80…0.90
|
Murværk,
oppudset
|
0.93
|
Kommentar:
Alle
overflader der er varmere end det absolutte nulpunkt på -273°C afgiver varme i form af et infrarødt lys, hvor selve udstrålingen forøges
med stigende temperatur. Et infrarød termometer ser denne udstråling
og udlæser temperatur i grader celsius i display. Ved en måling
må der tages hensyn til en overflade og dennes evne til at udstråle.
Dette benævnes ofte emission. Forskellige overflader udstråler
forskellige størrelse af stråling ved samme temperatur. Emissionsfaktoren
beskriver denne egenskab.
Langt
de fleste infrarøde termometre på markedet har en indstillet emissionsfaktor
på 0,95- 0,97, hvilket betyder at disse kan benyttes på langt
de fleste overflader. Men såfremt der ønskes en meget nøjagtig
måling og der ønskes målt på blanke og polerede overflader kan
en indstilling anbefales. Valg af emissionsfaktor kan ses i ovenstående
tabel, hvor der kan forekomme et interval, i det en overflade
kan variere. Såfremt der ønskes en mere præcis emissionsfaktor
vælges en emissionsfaktor i intervallet. Med denne indstilling
måles en temperatur, der sammenholdes med en målt
temperatur med et nøjagtigt termometer med en overfladeføler
for direkte berøring. Ved en eventuel afvigelse de to målte temperaturer
i mellem, vælges en ny emissionsfaktor, der er mindre eller større.
Såfremt der måles en for lav temperatur med det infrarøde termometer
skal emissionsfaktor gøres mindre og omvendt ved en for høj målt
temperatur. Dette gøres indtil de to temperaturer er ens. Når
dette er sket vil man have en meget nøjagtig måling på denne overflade.
En måde at se hvor meget en forkert indstillet emissionsfaktor
vil betyde, kan gøres ved at måle på en tilfældig overflade med
to forskellige værdier.
Generelt
kan det siges at et infrarødt termometer giver en hurtig måling
(½ sek.) og har en yderst god gentagelsesnøjagtighed.
Printer venlig side.
|